Forside Nyheder

Avis: Facebook hyrer Apple-folk til smartphone


Nej, det er ikke en ny fastnet-telefon som Facebook arbejder på. Men en smartphone-konkurrent.


 


Facebook hyrer ansatte fra Apple, til at lave deres nye smartphone, skriver New York Times.


Det er ikke første gang der har været nyheder fremme om en Facebook-telefon. Faktisk er dette den sociale gigants 3. forsøg på at komme ind på det marked.


Men nu forsøger de igen, og denne gang headhuntes Apple-ansatte, til projektet der har fået kodenavnet “Buffy”. Det skriver avisen The New York Times, efter at have talt med kilder både i Facebook og andre med kendskab til projektet.


Indtil videre har Facebook ansat et halvt dusin Apple-ingeniører, der tidligere har arbejdet på iPhone og iPad.


Facebook-bossen Mark Zuckerberg er, ifølge en af de Facebook-ansatte som avisen har talt med, bange for fremtiden. At hvis ikke Facebook får skabt deres egen telefon, så vil de for altid blot være en App på de mobile platforme.


De tidligere forsøg på at skabe en Facebook-telefon slog fejl, da de måtte erkende at de ikke kunne skabe hardwaren. Men det skal de nu tidligere Apple-folk lave om på.


Rygter fra DigiTimes går på at det bliver HTC der skal stå for produktionen af hardwaren, til den Facebook-designede telefon.


Facebook-telefonen skal ifølge The New York Times være klar til næste år.

Annonce