Forside * Nyheder

Facebook annoncerer livsreddende funktion senere i dag


Mark Zuckerberg præsenterer ny, livsreddende funktion på Facebook senere i dag.



Mark Zuckerberg gør klar til at afsløre ny “livsreddende” funktion på amerikansk morgen-tv.

Facebook kan mange ting, men kan det også redde liv? Ja, hvis du spørger medgrundlægger og direktør, Mark Zuckerberg. Om få timer toner han frem på morgen-tv på den amerikanske tv-kanal ABC for at fortælle om en ny “livsreddende funktioner.”

Endnu er der meget lidt information ude om, hvad det er for noget, som Facebook vil præsentere, men funktionen vil blive afsløret på Good Morning America tirsdag morgen amerikansk østkyst-tid.

Siden Facebook ved hvem dine venner og familie er, og kan ligge inde med info såsom telefonnumre og e-mailadresser, så er der rig mulighed for at bygge funktionalitet ind i Facebook, så du kan bede omverdenen om hjælp eller fortælle hvor du er, eller at du stadigvæk er i live.

Det hele afsløres som sagt på amerikansk morgen-tv, så regn med en opdatering senere i dag i løbet af eftermiddagen i Danmark.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.