Forside Nyheder

LGs nye Android-interface er officielt lanceret


 


Så har LG officielt annonceret deres skin til deres Android-smartphones, der skal erstatte Googles egen indgang til Android-platformen.


I lighed med såvel HTC, Samsung og Motorola har LG valgt at lægge lidt særlige funktioner oven i platformen, der kan tilgås uden at skulle igennem Androids app-valg.


Det var dette brugerinterface, som Recordere fik lov at lege med, da vi fik en hands-on-demo af LGs Optimus 4X HD, der er den første telefon, der kommer her til landet som har det nye interface.


De forskellige features er mest af praktisk betydning, for eksempel er det muligt at skrive og tegne direkte på skærmen uden at skulle åbne en app for det først. Det er også nemt at gå direkte til stemmekommandoer.


Men det fedeste ved LG-interfacet er formodentlig, hvor let det er selv at vælge ikoner til bestemte apps, man gerne vil have hurtig adgang til, samt muligheden for at lægge app-“genveje” i lock screenen, så du kan låse op og åbne en bestemt app i samme håndevending.


LG Optimus 4X HD begynder at pible ud på butikshylderne om ca. tre uger.

Annonce