Forside * Nyheder

Spilanmeldelse: Gravity Rush (PS Vita)


Jeg hører normalt til den gruppe der har mere end svært ved at se det sjove i underlige japanske spil med uforståelige historier, hvinende Manga-agtige skolepiger og irriterende musik.  På sin vis er Gravity Rush alle disse ting, men trods det, må jeg indrømme at vi har at gøre med et både underholdende, nyskabende og temmelig fantastisk spil.



Hvordan skal jeg forklare det her?


Gravity Rush sætter dig i skoene på kat, en ung lyshåret og naiv pige, der i selskab med en sort kat, har den evne at hun kan ophæve tyngdeloven og frit flyve omkring. Hmm, lyder det underligt, så bare vent. Kat lever i en by som har en sort masse svævende over sig. Massen sender tilsyneladende konstant sorte, enøjede fjender ned i byen, ligesom den har splittet byen i flere sektioner og ødelagt en masse fabrikker, monumenter og lignende… Ja jeg VED godt det lyder håbløst, men vær nu sød at læse videre.


Som den søde pige Kat er, takker hun naturligvis ja da det viser sig at skaberen af verdenen, en gammel mand der ikke er hvad han har været, ikke kan stille noget op og derfor beder kat om hjælp. Kat lider desværre af hukommelsestab, har ikke noget hjem og ved ikke engang hvad hun hedder eller hvorfor hun kan ophæve tyngdekraften. Alligevel hænger verdens skæbne på hendes, og dermed dine skuldre.



Accepter det og du vil få en fantastisk oplevelse


Som du nok fornemmer har Gravity Rush, hvad angår historien noget meget underligt over sig. Men når det kommer til gameplayet har det derimod en masse nyt og utrolig vanedannende at byde på. Opbygningen af spillet er set flere gange før, men det er udførelsen som er helt speciel.


Du har en hovedmission som handler om at bekæmpe den overhængende fjende, samle byen og redde kastanierne ud af ilden. Men derudover byder spillet på en masse sidemissioner, som tjener til at træne dine kampevner, samt blive bedre til at udnytte dine evner til at ophæve tyngdekraften. Du honorers med Gems, en lille krystal, der bruges til at opgradere  byens ødelagte monumenter, broer, fabrikker, togbaner og meget mere. Derudover bruges gems også til at opgradere Kat, i alt fra bedre health, kraftigere angreb, længere tid at ophæve tyngdekraft i og meget mere. Det hele er strikket sammen på så fornem vis at man hele tiden drives til at spille videre.



Et genialt træk er at du via menuen altid kan hoppe ind i hvilken som helt hovedmission eller sidemission i et forsøg på at forbedre dig. Du behøver altså ikke følge den fulde hustorie, hvis du blot har 10 minutter i toget og lige vil have et Gravity kick.


Fra dit kort har du altid overblik over din næste mission, dine sidemissioner samt de mennesker du kan tale med for at finde ud af mere omkring byen, dens skæbne og den underlige fjende der hele tiden lurer oppe på himlen.


Ophæv tyngdekraften af du vil aldrig lave andet


Som jeg har nævnt flere gange kan du ophæve tyngdekraften i Gravity Rush. Et klik på en knap og du er svævende. Et klik mere og du flyver i den retning du peger markøreren. Klik endnu engang og du stopper. Det er legende let og helt fantastisk at bevæge sig rundt i byen på denne måde. Du opdager hurtigt at op og ned aldrig bliver det samme. Heldigvis kan man altid se på kats hår, hvilken vej verden vender om man så kan sige. Et klik på en knap aktiverer dog tyngdekraften igen, hvorefter man hurtig finder hoved og hale i det hele igen. I praksis fungerer det problemfrit, selvom det er svært at beskrive med ord.



Styringen foregår ved at brug af analogpindene eller simpelthen ved at dreje vitaen derover hvor du vil hen. I praksis ender man oftest med en kombi af begge styringer. Styringen via Vitaens gyroskop er super præcis mens knapperne er et godt supplement især under kampe. Jeg har brugt timevis på at flyve byen tynd i jagten på finurligt placerede gems, jagtet tidsrekorder på mange sidemissioner, eller møgsomt fløjet fundne møbler hjem i min lejlighed placeret i byens indre. Det gode ved alle disse missioner er at de ikke blot er tidsspilde, men belønner dig med gems som så kan bruges til at opgradere din figurs evner.


Der bygges på


Bedst som du føler at nu kender du bydelen og har godt styr på dine kamp- og flyveevner, lægges nye lag på oplevelsen. En ny bydel gøres tilgængelig og nye evner åbenbarer sig. Således tog jeg pludselig mig selv i, på bedste SSX maner, at slide og grinde mig vej gennem en fantasiverden fyldt med farver, gems og andre herligheder. Styringen foregik pludselig ved at holde to tommelfingre på skærmen, mens vitaens blev vippet som sad man med et rat i hænderne. Sådanne oplevelser kommer jævnligt i Gravity Rush og jeg elsker det.



Interaktiv tegneserie


Gravity Rush byder ikke på mange cutscener. Den til tider komplekse historie fortælles ved stillbilleder og talebobler, hvilket umiddelbart kan virke lidt kedeligt. Imellem sidemissionerne og ved samtaler med byens borgere er det da heller ikke noget at råbe hurra for, men når større ting udspiller sig, præsenteres du for en utrolig flot tegneserie der fortæller historien. Med tommelfingeren slider du til næste billede, mens vitaen kan vendes og drejes så du får en nærmest 3D agtig effekt. Jeg er normalt en sucker for cut-scener, men må tilstå at måden det er grebet an på i Gravity Rush er helt utrolig vellykket.



Gå ind med åbent sind 


Det har været utrolig svært at beskrive Gravity Rush og hvis du sidder tilbage med en følelse af ikke at have forstået ret meget af det hele, forstår jeg dig godt. Gravity Rush er japansk, hvilket betyder at det for mange vil afskrække da det kan virke temmelig abstrakt og underligt. Jeg selv indrømmer blankt at havde jeg ikke skulle anmelde spillet, havde jeg formentlig aldrig opdaget, hvor sjovt og vanedannende Gravity Rush rent faktisk er. Grafik og lyd har sin egen tegneserieprægede stil og gameplayet er unikt og forfriskende. Historien har en til tider ret underlig vinkel, men alligevel bindes tingene sammen og man forstår hovedtrækkene, hvilket for mit vedkommende var nok til at højlydte jubelskrig da historien var gennemført. At jeg så alligevel ikke svinger mig helt op på topkarakterer skyldes det faktum, at det hen imod slutningen bliver lidt for trivielt og fokuseret på kamp, fremfor udforskning og overraskelse som de første 2/3 dele af spillet. 


Jeg har lagt en film herunder så i ved selvsyn kan se spillet og vurdere om det er  noget for jer.


Karakter: 9/10


Ude den 1. juni til PlayStation Vita (PSV)

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.