Forside Nyheder

Tilbring fem timer i selskab med Steve Jobs


Steve Jobs og Bill Gates sammen på scenen ved AllThingsDigital-konfernecen tilbage i 2007.


Tilbring fem timer i selskab med Steve Jobs


AllThingsD har frigivet sine interviews med Steve Jobs siden 2003 ? alt i alt kan du downloade over fem timers video fra iTunes


Der er mange meninger om afdøde Steve Jobs, men man kan ikke komme uden om, at Apple-grundlæggeren formåede at skabe nogle af nutidens mest ikoniske produkter, og samtidig lykkedes det ham også at gøre Apple til verdens mest værdifulde firma.


Forleden så vi Tim Cook blive interviewet om Apples fremtid, og hvordan han fremover vil lede firmaet. I anledning deraf har AllThingsD frigivet sine tidligere interviews med Steve Jobs.


Det første er tilbage fra 2003, og når man ser dem i dag, så er det interessant at se, hvordan Steve Jobs hentyder til kommende teknologier og produkter. Lige så interessant er det, at se manden sige én ting? og så gøre noget helt andet et par år efter.


Sæt en kande kaffe over, sæt dig godt til rette og gå i gang med at se videoerne lige her!

Annonce