Forside Nyheder

DR Play fjernet fra Windows Marketplace


 


Applikationen der gav Windows Phone brugere adgang til DR NU universet er nu fjernet fra Windows Marketplace.


DR Play var en 3. parts app, der gav Windows Phone brugere adgang til DR NU universet. Danmarks Radios live tv og arkiv på nettet.


Den faldt dog ikke i god jord hos DR, hvor juristerne nu har fået den fjernet fra Windows Marketplace.


DR Play var en applikation udviklet af MPBrun.dk som kostede 13 kroner. Herfra fik brugere af Windows Phone adgang til det video-on-demand univers fra DR, som indtil videre er forbeholdt Apple og Android brugere. Læs mere om den her.


?Min holding er klart at man som tredje part ikke kan bruge link til DRs materiale til at lave egne apps, uanset om man tager penge for dem eller ej,? fortæller redaktør på DR On Demand, Erik Nørgård Gravesen, til mobilsiden.dk.


Nu er applikationen væk fra Windows Marketplace, hvor den var blandt de 5 mest populære applikationer herhjemme. Indtil videre fungerer den dog stadigvæk hos dem der nåede at hente den.


DR har ikke selv et alternativ klar, men vil vurdere udbredelsen af Windows Phone løbende, og komme med en løsning når de mener at den platform har nået en rimelig udbredelse.

Annonce