Bruger du Dropbox, og har du fået opdateret til Android Ice Cream Sandwich, så er der godt nyt.
De fleste kender efterhånden Dropbox. Tjenesten der giver mulighed for at have et ekstra drev ude på internettet, til lagring og deling af filer.
Nu er de kommet med en opdatering til deres Android App, som åbner for video-streaming direkte fra skyen. Det skriver Android Authority.
Så gemmer du også videoer oppe i din Dropbox, eksempelvis egne optagelser, så kan de fremover afspilles direkte via nettet uden at være nødt til at downloade videoerne først.
Desværre virker det endnu kun til Android 4 (Ice Cream Sandwich). Men hører du til dem der allerede er kommet over på den seneste Android-version, så skulle muligheden nu være til rådighed.
Annonce: