Forside * Nyheder

Endnu en Microsoft-event onsdag


Microsoft samler pressen igen allerede onsdag, denne gang for at fortælle om den næste version af Windows Phone.


Onsdag aften dansk tid går det løs igen for Microsoft. Efter lanceringen af Surface i mandags, der gav mere medieomtale og hype-værdi, end Microsoft har oplevet på en produktlancering i årevis -måske lige med undtagelse af Kinect – følger firmaet allerede to dage efter op med nyt om den mobile platform.


Det er Windows Phone 8, også kendt som Apollo, der vil blive afsløret flere detaljer om, når Microsoft samler pressen i San Francisco kl. 9 lokal tid, hvilket er klokken 18 i Danmark.


Rygterne, der er gået forud, vil blandt andet vide, at Apollo byder på bedre foto-software end vi kender det fra Windows Phone Mango, og så naturligvis en bedre integration med Windows 8 på såvel Xbox, som Surface og PC-platformen. Der skulle i det hele taget være tale om en ret stor opdatering, så hold øje med Recordere onsdag aften, hvor vi lægger nyheder på, så snart vi hører om dem.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.