Forside Nyheder

Ny Firefox klar til Android


Nu behøver man ikke nøjes med den indbyggede browsere eller browsere med besynderlige navne, når man vil på nettet fra sin Android-smartphone. En gammel kending, Firefox, er nemlig nu klar i en ny native-version til Android.


Den ramte Google Play tidligere i dag USA-tid. Den nye version af Firefox til Android har været i beta et stykke tid, men den endelige version kan nu hentes.


Den byder også på såvel HTML5 som Flash-understøttelse?og så har den fået en ny startskærm i forhold til den vi kender.


De første meldinger lyder dog på, at det, der gør Firefox (version 14) til Android speciel, er dens hastighed. Version 14 har også en bedre understøttelse af Sync, så man kan bruge alle sine desktop-indstillinger, og for eksempel få sine gemte passwords med over fra desktop-versionen.


Der vil gå lidt endnu, før alle websider kender den nye udgave af Firefox og ved, det er en mobilbrowser, og derfor vil man stadig kunne komme ud for, at en webside åbner i sin fulde version. Det er der dog nogle, der foretrækker alligevel.

Annonce