Forside Nyheder

Smugkig på Windows Phone 8 streames online


Microsoft fortæller om Windows 8 den 20. juni i San Francisco. Du kan heldigvis følge med på nettet


 


Den 20. Juni giver Microsoft et smugkig på nyhederne i Windows Phone 8 og live video fra arrangementet streames på nettet


Til efteråret er Microsoft klar med Windows 8, men vi må ikke glemme lillebroderen, Windows Phone 8, der faktisk dele megen af sin kode med det velvoksne operativsystem til tablets og personlige computere.


Der er kun sluppet meget lidt info ud om Windows Phone 8, men Microsoft er klar til at fortælle om nyskabelserne den 20. Juni. Det sker i forbindelse med et “Windows Phone Summit” i San Francisco.


Desværre er der begrænset med plads til journalister og nysgerrige sjæle til arrangementet, men så kan vi jo bare glæde os over, at Microsoft har tænkt sig at streame hele begivenheden på nettet.


Afsløringen løber af stablen klokken 09.00 lokal tid, hvilket betyder at du skal sætte dig til rette foran computeren herhjemme i Danmark lidt i klokken 18.00.


Vi dækker selvfølgelig også arrangementet her på Recordere.dk

Annonce