Forside Nyheder

Android og Apple deles om USA-marked


Markedsandelen i USA efter 2. kvartal 2012. Kilde: Nielsen


 


Der kan næppe være store smil hos Microsoft og Nokia, over salgstallene på Windows Phone 7 og Nokia Lumia.


Det store amerikanske marked har stor betydning for udviklingen af forbrugerelektronik. Produkter der ikke slår an dér kan få det svært.


De seneste tal for markedsandelen af smartphones og tablets fra USA, udgivet af analyseinstituttet Nielsen, viser at Nokia og Windows Phone 7 har svært ved at finde fodfæste.


De to store sidder ikke uventet 85% af markedet sammenlagt. Android med 51% og Apple med 34%. Mere interessant er det dog at se på Windows Phone 7 og Nokia.


Der er gået 4 måneder siden Nokias nye Windows Phones kom til salg i USA, og i den periode ser der ud til at være solgt omkring 330.000 enheder.


Godt eller skidt? Ja, det afhænger jo af øjnene der ser. Men ud af et samlet marked på 110 mio. smartphones (i alt) i USA, og målt i forhold til de øvrige producenter er det ikke noget højt salgstal.


Ses så på Windows Phone 7 andelen i forhold til det 2 år gamle Windows Mobile, kan ses at det fortsat er op ad bakke for Microsoft og Nokia. Men måske Windows 8 er nøglen til at ændre på den udvikling.

Annonce