Forside * Nyheder

Focal højttalere i Tape Connection mkII


Focal Utopia


 


Nu fås de franske Focal højttalere i Tape Connection mkII.


Den franske højttaler-producent er leveringsdygtige i højttalere i alle prisklasser, men er nok mest kendt for high-end serien Utopia, der benyttes som reference i mange forskellige sammenhænge. Anmeldere bruger den som målestok, elektronik-producenter benytter dem i evalueringen af egne produkter, og på high-end udstillinger er Utopia den evige genganger som mange vælger til at demonstrere kvaliteterne i elektronikken.


Focal er imidlertid meget andet end Utopia serien, og også i de lavere prisklasser finder du nogle meget vellydende og konkurrencedygtige højttalere. Der er en række detaljer der kendetegner Focal’s produkter: Højttaler-enhederne er udviklet og produceret in-house, og indeholder en række af de mest højteknologiske løsninger der findes på markedet. Den inverterede diskant-dome er et særligt kendetegn, ligesom den udstrakte brug af Beryllium diskanter i de bedste serier. Bas- og mellemtone-enhederne har ligeledes et meget karakteristisk udtryk, med membraner i en sandwich-konstruktion af Rohacell og glasfiber.


 



Focal Chorus 700


 


Kabinetterne er ligeledes ganske avancerede, med fokus på at minimere parallelle flader, og på Utopia modellerne benyttes helt adskilte kabinetter til hver enkelt enhed, som er vinklet for at give den helt optimale fase-gengivelse.


Focal’s meget brede program omfatter en række serier, der hver især består af forskellige modeller fra små stander-højttalere over gulvhøjttalere til center, baghøjttalere og subwoofere til brug i surround-systemer.


 



Focal Electra BE


 


Priseksempler



  • Chorus 700: Fra 1.449,-/stk

  • Chorus 800: Fra 2.699,-/stk

  • Electra BE: Fra 12.299,-/stk

  • Utopia: Fra 37.699,-/stk

  • Dôme: Fra 2.049,-/stk

  • Sib & Co: Fra 799,-/stk

Derudover har Focal for nyligt med stor succes bevæget sig ind på hovedtelefon-markedet. Disse vil dukke op om kort tid på forhandlerens hjemmeside, se mere på tapeconnection.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.