Forside Nyheder

HTC går til angreb på Apple


Det lader til at være en krig, der ingen ende vil tage. Smartphone-producenterne tæver løs på hinanden over patenter. Nu kaster HTC sig for alvor ind i kampen i et frontalangreb på Apple.


Det overraskende i denne sag er, at der ikke kun er tale om patenter fra smartphone-verdenen. Taiwanesiske HTC har købt nogle patenter af HP, der i højere grad har med PC’er at gøre, og sagsøger nu Apple for patentbrud på denne front – selvom HTC ikke sælger PC’er. Det er et eksempel på, hvordan patent-søgsmål fungerer som indkomst-generator, snarere end blot beskyttelse af idéer til eget brug.


Patenterne omhandler blandt andet Apple Remote Desktop og Apple Profile Manager, samt noget netværks-software, der er til stede i såvel OSX som iOS.


Bortset fra i det allersidste tilfælde, kan HTC få svært ved at overbevise domstolene om, at de har lidt et tab, eftersom de ikke selv producerer enheder, der benytter patenterne.

Annonce