Forside Baggrund

Klumme: Hvorfor Minority Report-brugerfladen aldrig bliver til virkelighed


 


Indledning


I disse dage, hvor vi går og venter på premieren på den nye version af Total Recall, er det vildt at tænke på, at det er ti år siden, en anden af Philip K. Dicks noveller blev filmatiseret af Steven Spielberg. Jeg tænker naturligvis på Minority Report, en film, som Spielberg selv kaldte for en rigtig ?Popcorn-film.?


Men Minority Report er blevet hængende i vores kollektive bevidsthed på grund af noget helt andet end Tom Cruises for en gangs skyld helt eminente skuespil, dens glimrende actionsekvenser og den gode historie. Når vi stadig taler om Minority Report, er det på grund af en enkelt scene.


Det er den scene, hvor vi første gang ser Tom Cruise på arbejde, i gang med at sortere rundt i forbrydelser, der er på vej til at ske på en skærm, der ikke er der.


I stedet arbejder Tom Cruise med videomateriale, der bare hænger i luften. Han zoomer ind, flytter rundt og klikker på emner, der er projiceret ud i luften.


Lige siden har verden været fascineret af tanken om denne type brugerinterface. Én ting var de 3D-hologrammer, som George Lucas viste os i den førstproducerede Star Wars-film fra 1977 (?Help me, Obi-Wan Kenobi. You?re our only hope!?). Noget andet var de INTERAKTIVE hologrammer, som Spielberg og hans crew fantaserede om i Minority Report.


Andre film har benyttet sig så kraftigt af den samme idé (Se f.eks. Iron Man-filmene), at man skulle tro, at det var en teknologi, der var lige om hjørnet.


 



Hvis du ikke kan huske, hvordan Minority Report-interfacet ser ud, så tjek denne video.


 


iPhone satte skub i tingene


Fantasien om denne type interaktion fik for alvor vind i sejlene, da Apple sendte iPhone på gaden. Hele princippet bag en manipulerbar brugerflade, der er så intuitiv, at navigation føles som at flytte rundt på fysiske genstande i det virkelige rum, var i virkeligheden det, der gjorde iPhone til bannerfører på smartphone-revolutionen.


Der havde været smartphones i mange år før iPhone, men det var Apples brugerflade og den Minority Report-agtige intuitivitet, der gjorde den så attråværdig. Siden er hele verden sprunget med på bølgen. Taster på telefonen anses efterhånden for at være noget, kun fattige fjolser og gamle mennesker har ? også selvom det ofte er mere praktisk med et tastatur.


Microsoft er også sprunget med på bølgen ? og måske endda i højere grad end Apple. For Apple er intuitiviteten en strategi for at gøre produktet mere brugervenligt og lækkert. For Microsoft er selve den intuitive brugerflade slet og ret et produkt, som kræfter i Redmond forsøger på at gøre til en central del af firmaets produktstrategi.


 


NUI


De kalder konceptet for NUI ? Natural User Interfaces. Det startede naturligvis med Kinect, der er det tætteste, vi endnu er kommet på Minority Report-fantasien. Man flytter rundt med tingene ved at gestikulere ud i luften på en helt naturlig måde, men det sker bare på en skærm i stedet for et hologram.


Kinects version 2, der kommer tættere og tættere på lancering, kommer til at være endnu mere nøjagtig, så den kan registrere fingerbevægelser og ikke bare arm- og håndbevægelser. Og Microsoft har allerede demonstreret, hvordan man kan bruge Kinect og en projektor til at flytte rundt med ting på en bordoverflade, der er delt mellem to brugere på nettet. Et fælles, virtuelt skrivebord med genstande, der kan manipuleres.


Heri ligger en af grundene til, at Minority Report-scenariet aldrig bliver til noget.


Jeg havde for nylig fornøjelsen af at interviewe Steve Clayton, der er Microsofts Chief Storyteller, og som bruger sin tid på at rejse rundt til Microsofts forskningsafdelinger rundt om i verden og skabe historier, som så kan komme ud til pressen. Jeg interviewede ham til en bog, jeg er ved at skrive om, hvordan NUI kommer til at forandre den måde, vi tænker og agerer på.


 


Ondt i armene


Her kom til vi til at snakke om Minority Report-fantasien, og Clayton sagde noget meget interessant. Nemlig, at han forventede, at hans datter, når hun om 15 år er færdig med universitetet, også vil have færdggjort sin hovedopgave med tastatur og mus, akkurat som alle vi andre. Selvom Microsoft har fokus på NUI, er der slet og ret nogle praktiske forhold, der skal vendes meget på hovedet, før NUI kan bruges til at erstatte f.eks. et tastatur.


Der er for eksempel en meget basal virkelighed, der melder sig, så snart man tænker Minority Report-scenariet til ende. I hvor lang tid kan man rent faktisk stå op og arbejde med armene ud i luften på den måde? Det kan godt være, det ser cool ud, men i praksis får man ondt i armene efter relativ kort tid.


Simpel ergonomi forsvinder ikke, fordi vi kan manipulere rundt med 3D-hologrammer.


Som Clayton og jeg diskuterede, så er skrivebordene med andre ord næppe på vej ud af kontorerne. Hvis vi kommer til at arbejde i 3D-hologrammer, vil det formodentlig være med base på en eller anden form for bordplade, hvilket allerede gør teknologien meget nemmere at have med at gøre, for så er der nemlig en overflade at projicere billederne på. Og hvile armene på, ikke mindst.


 


Skrivebordet er The Killer App


Den teknologi er firmaer som Microsoft, Samsung og Philips allerede langt med. Philips arbejder med at skabe billigt materiale, der minder om tapet, men som har en slags LED-tråde indlagt, som kan vise billedmateriale frem. Man skal altså forestille sig et billigt materiale, der kan klistres op på hvad som helst, og så har man en skærm.


Microsoft og Samsung samarbejder på det, der hed Surface, før Microsoft præsenterede sin tablet med samme navn. Et bord med en interaktiv touchskærm indbygget. Senest har Samsung fremvist et bord med Microsoft-software på, der kan genkende ting, du stiller oven på det.


Man skal heller ikke tro, at det er tilfældigt, at Microsoft kalder deres tablet for Surface. Det er formodentlig et forsøg på at binde alle Microsofts berøringsfølsomme flader sammen under samme brand for at gøre det nemmere for forbrugerne at forstå.


Så snarere end et Minority Report-agtigt scenarie, bliver vores fremtidige interaktionsformer nok i højere grad i stil med det ?skakspil?, som R2-D2 og Chewbacca spiller i Star Wars: A New Hope. Et bord med hologrammer på, som vi kan flytte rundt med.


Minority Reports idé med at kunne forudsige forbrydelser er derimod tættere på at blive til virkelighed på grund af Big Data-revolutionen, der er lige ved at komme væltende. Men det er en helt anden historie og en helt anden klumme til et helt andet tidspunkt.

Annonce