Forside Nyheder

Trådløse højttalere til Apple TV


Send lyden fra Apple TV medieafspiller ud til et par højttaler trådløst via Airplay.


 


Når iOS 6 kommer til Apple TV, vil det være med understøttelse for trådløse højttalere via Airplay.


Når den kommende opdatering af Apples styresystem iOS 6 bliver klar, så dukker der en ny interessant funktion op i Apple TV medieafspiller, skriver FlatpanelsDK


Fremover vil der kunne vælges hvilke højttalere lyden fra Apple TV medieafspiller sendes til, og dette vel og mærke trådløst via Airplay.


Så nu bliver det muligt at tilslutte trådløse Airplay-højttalere til TV’et, for den del af media der går igennem Apple TV. Mon ikke det kommende TV fra Apple vil byde på tilsvarende muligheder.


 



Konfiguration af højttalere til musik (Foto: flatpanels.dk)


 


Det er et par udviklere der har beskrevet funktionen overfor FlatpanelsDK, en nyhed der er kommet i beta 3 af iOS 6.


Med iOS 6 får Apple TV muligheden for at vise video på tv-skærmen og streame lyden trådløst til eksterne højttalere. Fra AirPlay-menuen kan brugerne vælge hvilken AirPlay-højttaler lyden skal komme ud af.


Der er dog et catch, Airplay understøtter ikke 5.1 lyd. Så Dolby-indstillingen skal slås fra i menuerne i Apple TV før brug, da lydstyrken ellers er meget lav.


Men mon ikke Apple allerede arbejder på en Surround-udgave af deres Airplay, så deres kommende TV ikke skal “nøjes” med trådløs stereolyd.


Den nye iOS 6 frigives formentlig sammen med ny iPhone i 2. halvdel af september eller 1. halvdel af oktober i år.

Annonce