Forside Nyheder

Ny, omkodet Facebook-app til iOS er landet


 


Med en ny og totalt omkodet version af Facebook til iOS håber den sociale netværksgigant at kunne komme ind i kampen på den mobile platform igen.


Det er ingen hemmelighed, at Facebook længe har haft problemer på de mobile platforme. For en gigant på denne størrelse har deres apps til iOS, såvel som Android og Windows Phone haltet alvorligt bagefter i hastighed, funktionalitetsudbud og ikke mindst i stabilitet.


Men nu satser Facebook hårdt på den mobile platform. De starter med iOS, som de netop har lanceret en nye Facebook-app til. Når den omtales som ny og ikke som en opgradering, er det fordi Facebook har bygget den helt om fra bunden rent kodemæssigt i et forsøg på at gøre den hurtigere og mere stabil.


Og skal man tro på de første anmeldelser, er projektet lykkedes. CNET skriver for eksempel, at der er fuld fart over feltet, og at der er tale om en væsentlig opgradering, der kommer tættere på den oplevelse, man har, når man tilgår Facebook i en browser. For eksempel er både Timeline og Cover Photos nu også tilgængelige på den mobile platform.


Som CNET bemærker, må iPad-ejere imidlertid vænne sig til, at de ikke længere har en billed-navigationen i bunden som i den gamle iPad-version.


Den nye version af Facebook til iOS er tilgængelig i App Store nu.

Annonce