Forside IFA IFA 2012

Crazy IFA


Mens Lars og Jens knokler deres bagdel af på diverse pressemøder, sneg jeg mig ud for at kigge på noget af det lidt mere underlige og sjove som IFA også gemmer på.


På CES 2012 fremviste det Vietnamesiske firma Tosy Robotics, deres lille danseglade robot, DiscoRobo. Den lille fyr har selvfølgelig også sneget sig ind på IFA. Jeg havde idag den udsøgte fornøjelse af få demonstreret Discorobo, der nok skal vække begejstring på kontor eller børneværelse.


I praksis opfanger DiscoRobo den musik du afspiller og danser så ellers derudaf i takt til musikken. Udover DiscoRobo laver Tosy også en MP3 afspiller med 2 højttalere og en plade, hvorpå DiscoRobo kan stå.


Se en film fra CES med DiscoRobo herunder.



 


Tegnerobotten SketRobo


DiscoRobo er ikke det eneste robotkræ vi fik lov at stifte bekendtskab med. Også tegnerobotten, SketRobo var klar på IFA. SketRobo er en siddende Robot med påmonteret tegnebræt. Udstyret med ansigtsgenkendelse og motion detection kan SketRobo angiveligt gengive ting og personer med stor præcision. Jeg nåede desværre kun at se Sket-drengen tegne et par sko, men det gjorde han til gengæld også både hurtigt og flot.


Prisen på SketRobo og DiscoRobo blev på CES 2012 nævnt som omkring 50 Dollars (godt 300 kr. stykket) og de skulle være på markedet i september.



Billede: Sketrobo på IFA 2012


 

Annonce