Forside Nyheder

Ekstreme salgstal: iPhone 5 millioner


 


Apple har skabt endnu et salgshit, og runder ny milepæl med iPhone 5 efter første weekends salg.


Fans verden over kan slet ikke få nok af iPhone 5, og Apple sætter ny rekord for salg af en smartphone.


Der blev solgt 5 millioner eksemplarer af iPhone 5 henover den første weekend, lyder det nu fra Apple. Telefonen kom til salg på de første markeder i fredags d. 21. september.


Det lyder som ret vilde salgstal. Til sammenligning var Samsung ca. 2 måneder om at sende de første 10 mio. eksemplarer af Galaxy SIII på markedet, og de tæller endda ikke solgte eksemplarer, men regner i forsendelser (shipments) hvilket betyder at de også tæller dem med der ligger ude i butikkerne, og på andre lagre.


Ifølge Reuters er telefonen nu teknisk set udsolgt i USA.


På fredag kommer iPhone 5 til salg i Danmark og 21 andre lande, så må vi håbe der er nok til at dække efterspørgslen.


Indtil da er der lidt hyggelæsning i vores store iPhone 5 anmeldelse.

Annonce