Forside * Nyheder

Hvad med et par X Factor-hørebøffer?



Nedenstående nyhed er primært skrevet for at give Recordere-læserne noget at grine eller ryste på hovedet af. For der er forhåbentlig ikke ret mange af læserne her på sitet, der kunne finde på at kaste sig ud i at købe netop denne gadget.


Sony har nemlig netop annonceret en ny specialudgave af deres MDR-XB-hovedtelefoner. Denne serie er populær, allermest fordi den har memory foam på selve høretelefonerne, så man kan holde ud at have dem på i længere tid ad gangen. Men netop denne specialversion er så lige lidt over 100 dollar ? ca. 585 kroner ? dyrere end f.eks. den normale XB1000-model. Hvorfor?


Fordi den er lavet i sølv-look med skinnende røde kanter?og bærer et X Factor-logo. Jeps, den er god nok, Simon Cowell er nu blevet så stort et navn, at Sony har lavet et par hovedtelefoner sammen med ham, selvom lydkvalitet næppe er det, manden står for at have bidraget med til verden. I hvert fald ikke, hvis man skal dømme ham ud fra den musik, der kommer ud af verdens X Factor-konkurrencer. XB står i øvrigt for “eXtra Bass”, så hvis man leder efter neutral lyd er det her næppe sagen.


300 dollar, eller cirka 2300 kroner inklusive told og moms, skal man betale for MDR-X10, som modellen hedder, hvis man gerne vil gå rundt i byen og vise verden, hvor stor en fan af X Factor, man er.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.