Forside * Nyheder

Android opdateres med sneglefart


Kilde: Statista


 


På trods af intensioner om hurtige opdateringer til Android-folket, så ruller opdateringerne fortsat ud med sneglefart.


Du skal være tilfreds med din Android-telefon på købstidspunktet, for senere opdateringer kan have lange udsigter.


Det er selvfølgelig sat på spidsen, og gælder ikke for alle modeller smartphones, men det med opdateringerne er fortsat Androids akilleshæl.


De seneste tal for udrulningen af den seneste Android-udgave, version 4.1 Jelly Bean, viser dog en lille forbedring i forhold til Android 4.0 Ice Cream Sandwich.


Den nyeste Android havde efter 3 måneder nået 1,8% af alle Android-enheder, hvor det for Ice Cream Sandwich var 1,6% efter tre måneder.


Men til sammenligning tog det kun en uge, inden Apples nye iOS 6 var installeret på de første 100 mill. Apple-enheder, og her to uger efter lanceringen af iOS 6 er ca. 60% af alle iPhones opdateret til det nyeste styresystem.


Så Google og Android-producenterne har endnu ikke løst opgaven, med at få de opdateringer sendt ud hurtigere. Det sker fortsat med sneglefart.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.