Forside Nyheder

Et kig på BeoPlay A9



 



Her følger billeder og de allerførste indtryk af den nye DLNA- og Airplay-højttaler i BeoPlay-serien af produkter fra B&O.

Recordere.dk var på besøg hos B&O i Struer, op til lanceringen af det nye BeoVision 11. Her fik vi også et kort kig og lyt på den nye BeoPlay A9 højttaler med AirPlay og DLNA.

Læs nyheden om BeoPlay A9 her

Som den var stillet op i demo-lokalet, hvor vi sad en 2-3 meter foran den, der spillede den forbavsende godt. Som en enkelt højttaler har den naturligvis udfordringer med stereo-perspektivet, og den vil ikke kunne erstatte en god stereo-opstilling, men som et stort flytbart musikanlæg giver den jo nogle andre anvendelsesmuligheder.

Det er en højttaler man ikke overser. Den er ligeså meget et møbel, som et musikanlæg. Som en højttaler i hjørnet af et køkken/alrum, i udestuen el.lign. kunne den være et godt suplement.

Der er håndtag i, så den kan flyttes rundt i hjemmet, selvom A9 er forholdsvis stor. Den er dog ikke batteridrevet, dertil bruger den for meget strøm. Så der skal være en stikkontakt i nærheden.

BeoPlay A9 kan dog også hænges op på væggen, hvor den vil syne af mindre end på gulvet, men så går ideen jo lidt fra den igen. Så kunne man jo næsten ligeså godt hænge to dedikerede højttalere på væggen, født fra et stereoanlæg, med mindre det bare skal være lige dét design og den funktionalitet som A9 giver.

Selve “skydeskiven” er ikke flad, men runder foran også. Frontstoffet kan skiftes med et snuptag, så den kan også skifte farve efter humør.

Det skal blive spændende at følge, hvordan markedet tager imod sådan en “fyr”.

BeoPlay A9 kommer til salg til november, og prisen er kr. 14.999,-

 

 





Annonce