Forside * Nyheder

Få overraskelser ved Windows Phone 8-launch


 


Vi havde næsten set det hele før, men der var alligevel et par gode grunde til at kigge med, da Microsoft lancerede Windows Phone 8 officielt mandag aften dansk tid.


Microsoft har tyvstartet en hel del med Windows Phone 8, så vi havde allerede set de nye Live Tiles, der kan laves om, som du ønsker det, vi havde set den nye betalingsfunktion Wallet, og vi havde set flere af de andre funktioner, som er nye i Windows Phone 8.


Men da Microsofts Joe Belfiore gik på scenen, var der alligevel nogle nyheder i vente. For eksempel har Windows Phone 8 nu ikke bare Live Tiles, men også Live Apps. Denne særlige kategori af apps er lavet specielt til at kunne fungere på tværs af telefonens funktioner.


Det betyder, at udviklere nu f.eks. lave apps, der arbejder med låseskærmen eller som er integreret i Wallet. Blandt de relancerede apps, der udnytter sig af dette er for eksempel Facebook, der nu kan vise opdateringer eller billeder ude på låseskærmen, du kan få sportsresultater samme sted, nyheder fra CNN eller verjudsigter fra The Weather Channel.


 



 


Strømsparende Skype


Skype har også fået en overhaling til Windows Phone 8. Nu kan Skype køre i baggrunden ligesom på Android og iOS, men til forskel fra disse platforme ?påstår Microsoft, der jo ejer Skype ? så bliver der ikke kørt ret meget Skype-kode i baggrunden, og derfor bruger Skype ikke ret meget batteri, i modsætning til de andre platforme.


App-udvalget har altid været Windows Phone-platformens store udfordring. Microsoft siger nu, at der er 120.000 apps tilgængelig i Microsoft Store (som Marketplace hedder nu), og at ud af de 50 mest populære apps i verden findes de 46 til Windows Phone. De er altså ved at komme efter det, i hvert fald i de engelsksprogede markeder.


En række nye apps blev lanceret sammen med Windows Phone 8. Det gælder blandt andet det meget populære spil Draw Something, samt den ?amerikanske udgave? af Wordfeud, Words With Friends. Har man en router, der er sat til at køre via et amerikansk IP-nummer, kan man nu også streame internetradioen Pandora fra sin Windows Phone ? og det er oven i købet reklamefrit det første år.


 



 


Børnehjørnet


Sidst, men ikke mindst, har Microsoft indført en ny funktion, der vil gøre forældre mega-glade. I Windows Phone 8 findes der noget, der hedder Kid?s Corner, som på dansk har fået navnet Børnehjørnet.


Det er en smart funktion, der laver end ?sandkasse?, som ungerne kan lege i, inde i din smartphone. Under Børnehjørnets indstillinger kan du bestemme, hvilke apps, ungerne skal have lov til at lege med, og så er det bare at scrolle til højre på startskærmen, så kommer du over i Børnehjørne-sandkassen.


Og med mindre, dine børn finder ud af, hvordan de kommer ud af denne igen, kan du uden problemer lade dem lege med din telefon, uden at du behøver frygte slettede emails eller uhelds-sms?er.


 


Intet ord om Windows Phone 7.8


Windows Phone 8 fungerer som bekendt kun på enheder, der er lavet til Windows Phone 8. Nuværende Windows Phone 7.5-ejere kan ikke opgradere hele vejen op til nummer 8. Der skulle være en version på vej, Windows 7.8, der skulle have mange af de samme funktioner som Windows 8, men ikke alle.


Der blev intet sagt om denne version til Microsofts præsentation i San Francisco, men vi spurgte Microsoft Danmark. Ifølge dem skulle de nye Live Apps og Tiles kunne køre på Windows 7.8, men det blev ikke nærmere klarlagt, hvornår denne version ruller ud til de nuværende Windows Phone-ejere.


Man vil allerede fra i starten af november kunne finde Windows Phone 8-telefoner på hylderne i danske butikker, og modellerne bliver lanceret hen over månedens forløb.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.