Forside * Nyheder

Her er iPad Mini


Her er iPad Mini


Som forventet har Apple netop lanceret en iPad med mindre skærm ? den kan holdes i én hånd, lyder det fra Apple


Apple har netop afsløret iPad Mini; en mindre udgave af den oprindelige tablet, nu med 7,9 tommer skærm, en profil på 7,2 millimeter og en vægt på 300 gram.


?Den kan holdes i én hånd,? lød det fra Apples Phil Schiller, da han præsenterede den ved et pressemøde i San Jose i Californien. Han påpegede, at den er lige så tynd som en blyant og vejer omkring det samme som en notesblok.


Den mindre skærm har stadigvæk 4:3-format og beholder den oprindelige skærmopløsning fra iPad og iPad 2 på 1024 x 768 pixel. Designmæssigt henter den inspiration fra iPod Touch med en tyndere kant i siderne.


 



Phil Schiller brugte tid på at forklare, hvorfor iPad Mini er bedre end Android-konkurrenterne med 7-tommer skærm. Han forklarede, at iPad og iOS udnytter skærmen bedre end Android til at vise reelt indhold, og at det giver en bedre brugeroplevelse.


Han kritiserede også Android-platformen for at levere ?opskalerede mobil-apps? til tablets, og påpegede, at der nu er over 275.000 iPad-optimerede apps i Apples egen App Store.


Den nye iPad Mini bruger samme A5-chip som iPad 2, har frontkamera med 720p HD-opløsning til videochat, og et 5-megapixel kamera på bagsiden. Ligesom de større iPads, så kommer den i modeller fra 16 til 64 gigabyte lagerplads, og kan fås med Wi-Fi og i udgaver med indbygget LTE. Batterilevetiden er på 10 timer.


Wi-Fi-modellerne kan forudbestilles fra den 26. oktober, og ankommer i butikkerne den 2. november ? også i Danmark. Vil du have modellen med indbygget LTE, så skal du vente lidt længere. Den ankommer medio november i USA, og vil derefter langsomt rulle ud til resten af verdenen.


Danske Priser


Wi-Fi
16GB DKK2599
32GB DKK3299
64GB DKK3999


Wi-Fi + Cellular
16GB DKK3599
32GB DKK4299
64GB DKK4999

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.