Forside Nyheder

Hollandsk domstol giver Samsung medhold i Apple-sag


En domstol i Haag har givet Samsung en vigtig sejr i den igangværende patentkrig mod Apple.


Den hollandske domstol mener ikke, Samsung brød med Apple-patenter, da de lagde specifikke multi-touch-teknologier ind i deres smartphones. Det skriver Reuters.


Dermed stadfæster domstolen en afgørelse, som omhandlede de samme patenter, og som faldt tidligere på året.


Dommen er endnu en afgørelse i en lang række af slagsen, der bliver domfældet over hele Europa i denne tid. De forskellige domme kan potentielt få betydning for tilgængeligheden af Apple- og Samsung-produkter på kontinentet.


Tidligere på måneden stadfæstede en engelsk domstol også deres Samsung-venlige dom, og forleden frikendte en japansk domstol også Samsung for patentbrud.

Annonce