Forside Indhold og distribution Film

Kort nyt om Netflix


 


Netflix sikrer sig førsteret til Warner Bros


Netflix har overtaget førsteretten til Warner Bros indhold i Norden fra C More. Det betyder at Netflix vil være det første sted at nye film og TV-serier fra det Hollywood-studie kan ses på TV i Danmark. Det skriver tbivision.


Udover Warner Bros har Netflix aftaler med Twentieth Century Fox, Disney, Sony Pictures Entertainment, BBC Worldwide, CBS Corporation, ITV, Shine International, Nordisk Film Distribution, Svensk Filmindustri (SF), Scanbox Entertainment og Norsk Filmdistribujon. Men de øvrige er ikke med ekslkusiv førsteret.


 


Netflix på Xbox er kun 720P


Forleden kunne Microsoft løfte sløret for, at Netflix ville være en del af VOD-tilbudene på Xbox 360. Dette sammen med egen streamingtjeneste Xbox Video samt streamingtjenesterne headweb og comoYo.


Men brugere af Netflix på Xbox får ikke helt samme oplevelse ved HD-film som brugere af PlayStation 3, Apple TV 3 og andre afspillere med understøttelse af full HD 1080P.


Hardwaren i Xbox kan ikke håndtere 1080P streaming, så den henter det i 720P istedet.


 


Ca. 1000 titler i HD på Netflix


Netflix har også HD-indhold. En bruger her på recordere.dk (Theisjensen_90) satte sig ned og talte antallet af HD-titler på Netflix, altså titler der kan streames i 1080P.


Han nåede til at der er i alt 979 HD-titler i Netflix-kataloget her ved lanceringen. Vi har ikke talt efter.


 


Forbrugerrådet kritiserer Netflix


For at blive kunde hos Netflix skal man acceptere betingelserne, du ved dem som ingen læser.


Men indholdet af de betingelser høster nu kritik hos Forbrugerrådet, skriver Politiken. Netflix nemlig stiller den betingelse, at kunden fraskriver sig retten til at hive dem for en dansk domstol – både som enkeltperson og i form af gruppesøgsmål.


Forbrugerrådet kalder det urimelige aftalevilkår og “bare ikke iorden”.

Annonce