Forside Nyheder

Lækket: iPad Mini priser og modeller


Pad mini rendering. Copyright: Martin Hajek


 


Rygte: Apple iPad Mini bliver billig, hvis vi skal tro dette læk, der angiveligt er fra tyske Media Markt.


Det tyske magasin Mobilegeek har postet et foto, der angiveligt skulle være fra indkøbssystemet hos den tyske elektronikkæde Media Markt.


Hvis det foto er ægte, så afslører det at iPad Mini kommer i mange modeller, til priser hvor de fleste kan være med.


Den billigste iPad Mini kommer, ifølge de tyske oplysninger, til at koste 249 euro. Omregnet er det ca. 1860 kroner. Det er en WiFi-model med 8GB flashram.


Den lækkede prisoversigt viser også at Apple fortsætter med farverne sort og hvid, og at der også kommer udgaver til mobildata.


De forskellige modeller er:



  • iPad Mini 8GB WiFi :  249 euro
  • iPad Mini 8GB WiFi+Mobil : 349 euro
  • iPad Mini 16GB WiFi : 349 euro
  • iPad Mini 16GB WiFi+Mobil : 449 euro
  • iPad Mini 32GB WiFi : 449 euro
  • iPad Mini 32GB WiFi+Mobil : 549 euro
  • iPad Mini 64GB WiFi : 549 euro
  • iPad Mini 64GB WiFi+Mobil : 649 euro

Alle varianter fås i både sort og hvid.


Så hvis rygterne her taler sandt, vil den dyreste iPad Mini koste ca. kr. 4.999,- mens den billigste vil koste ca. kr. 1.999,- i Danmark (den danske moms er højere end i Tyskland).


 



Billede fra det tyske magasin Mobilegeek

Annonce