Forside * Fokus

Windows 8 varsler ny æra for Microsoft


Niels Soelberg, der er adm. direktør for Microsoft Danmark, bød pressen velkommen


 


Windows 8 varsler ny æra for Microsoft


Microsoft har samlet omkring 50 forskellige Windows 8 tablets og PC?ere og over 400 besøgende fra hele norden i Stockholm, og de glæder sig til i morgen at begynde at sælge deres nye operativsystem. Men der går jo nok nogle måneder, før Microsoft ved om der er noget at fejre.


Windows 8 har været klar nogle måneder, og nu er der også flere spændende PC?ere og tablets klar med Windows 8.


I Stockholm præsenterede Microsoft både Windows 8 og de nye enheder for den nordiske presse på en event de kalder ?Windows 8 Festival of now?.


 



 


Øv med den nye brugerflade på gamle computere


Det er ikke nogen hemmelighed at den største udfordring for Microsoft, er ikke at få folk til at elske Windows, men at acceptere at den klassiske startknap er erstattet af den nye brugerflade (tidligere kendt som Metro), og man til tider skifter mellem den nye og den gamle Windows oplevelse.


Brugerfladen fungerer ikke særligt godt på de gamle bærbare og stationære computere, fordi hele oplevelsen er lagt op til touch, og derfor kan virke forstyrrende for den almindelige PC bruger.


Men på nye enheder, der har touchskærm og enten normalt eller aftageligt tastatur eller slet intet, får man en helt anden og bedre oplevelse. Det giver et godt overblik over hvor mange mails man har i indbakken, hvornår næste møde skal holdes, og har man Netflix, kan man starte og se sine film og serier med et fingerstrøg.


Har du en computer uden touchskærm, skal du dog ikke være bekymret. Microsoft kommer med mus, der har touch på samme måde som Apple Magic Mouse. Så kan man godt klare sig.


 



Der er allerede flere danske apps i Windows 8 butikken. Bl.a. YouBio.


 


Microsoft giver udviklerne bedre vilkår


Hvis man er udvikler til Apple, afleverer man i snit 36% af sin omsætning til Apple igennem. 30% i direkte provenu, men der ligger næsten 6% i kurstab imod dollarkursen.


Hos Microsoft har de også 30%, men kun for de første 25.000 USD, og så falder det faktisk til 20%. Desuden har Microsoft også givet adgang til at udgivene af app kan kende sine kunder. En ting som Apple ikke tillader. Derfor er der også optimisme fra Microsoft omkring hastigheden for nye applikationer i deres Windows 8 Store.


Microsoft støtter i øvrigt Prøv før du køber, så du ikke køber et program i butikken som skuffer.


 



Lækkert OS kræver lækkert hardware. Og det er der. Apple pas på…


 


Windows2Go ? Windows på et USB stick


Microsoft lancerer en ny teknologi, der gør det muligt for dig, at have din Windows 8 PC med dig i lommen. På et USB stick kan du boote op på PC?ere og så har du din personlige Windows med dig.


 



 


Knald eller fald for Microsoft Windows


Det lyder nok lidt voldsomt, men Microsoft har jo siddet ganske godt på tronen over operativsystemer, men kan godt mærke presset fra Apple og deres fortsat stigende salg af OS X og iOS enheder, ligesom Microsoft prestigemæssigt ikke har råd til endnu en Windows Vista fiasko.


Det er nok også derfor at touch fylder så meget i den nye Windows.


Derfor kan det også undre, at man stadig har adgang til skrivebordet, når de nu så gerne vil være anderledes. Man føler det lidt som de første forsøg med Windows mobile, hvor du ikke vidste om du havde en telefon eller en mini Windows i hånden.


Window 8 er ikke dårligt. Det er både hurtigt og lækkert, men for første gang længe, er Microsoft meget afhængig af sine hardware og software partneres evne til at lave lækre devices og software. For det hjælper ikke at have et skønt operativ system, hvis man stadig ligger og arbejder med grim hardware og programmer.


Det ser dog ud til at lykkes, både Asus, Sony, Lenovo, HP, Dell og Samsung har lækkert hardware klar, men på lanceringsdatoen glimrede Microsoft med fravær af deres egen Surface tablet på det nordiske marked, og flere af de store software leverandører har lovet nye versioner til Windows 8.


Det er i sandhed en ny æra for Microsoft.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.