Forside * Nyheder

Apple Maps-bagmand fyret


Eddy Cue (bill.), der har overtaget ansvaret for iOS efter Scott Forstall, handler hurtigt. Foreløbig har han fyret chefen for Apple Maps-teamet og er gået i gang med at plage TomTom.


Det koster dyrt at lave fejl hos Apple, selv efter salig Steve Jobs er gået bort. Apple Maps-skandalen har nu kostet endnu et hoved, der var helt tæt på udviklingen af den katastrofale kort-app.


Den første, der røg i svinget, var en af Apples helt store kanoner, Scott Forstall, der havde det overordnede ansvar for udviklingen af iOS ? og dermed også for Maps og Siri, der begge anses for at være blandt Apples fiaskoer. Han forlader virksomheden i 2013 ? frivilligt.


Anderledes står det til med Richard Williamson. Han er efter sigende blevet fyret med manér. Det skulle ifølge Bloomberg være noget af det første, Eddy Cue gjorde, efter han overtog Scott Forstalls position for nylig.


Richard Williamson var manden, der var leder af Apple Maps-teamet, da iOS6 blev lanceret, og dermed hovedansvarlig for fadæsen.


Ifølge Bloomberg er Eddy Cue i gang med at vride armen rundt på Apple Maps-leverandøren TomTom, så kortdataene kan blive mere fyldestgørende.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.