Forside Nyheder

Forbrugerrådet anbefaler pres på HBO


Forbrugerrådet anbefaler pres på HBO


Forbrugerrådet anbefaler potentielle kunder til HBO, at presse HBO til bedre vilkår. 6 måneders binding er OK efter loven, men måske ikke fair nok overfor kunderne.


Den endnu ikke startede videotjeneste HBO, der forventes at starte op i Danmark i november, vil binde deres danske kunder i 6 måneder, og selvom forbrugerstyrelsen siger at det er OK efter loven, kan det ramme HBO som en boomerang, hvis kunderne fravælger HBO til fordel for f.eks. Netflix der har løbende månedsabonnementer.


?Det er her, hvor konkurrencen skal spille ind. Forbrugerne søger hen til de virksomheder, der giver dem den fordel, at man har mulighed for at prøve produktet af, inden man binder sig til en aftale. Den adfærd vil forhåbentlig få HBO til at ændre deres vilkår på et tidspunkt?, fortæller Tina Dhanda, der er jurist i Forbrugerrådet, til TV 2 Beep.



Ikke nødvendigvis fortrydelsesret


Tina Dhanda slår samtidig fast, at HBO har retten på sin side, når den kræver, at du binder dig til tjenesten i seks måneder ved køb af et abonnement.


Hun skyder samtidig en hvid pil igennem håbet om, at man kan benytte sig af de 14 dages fortrydelsesret som en slags prøveperiode, sådan som mange ellers har spekuleret i.


?Lige præcis når det gælder tjenesteydelser, så er der i loven mulighed for, at man kan forkorte fortrydelsesretten til nul dage. Ellers risikerer man, at leverandøren ikke vil levere noget, indtil de 14 dage er gået?, siger Tina Dhanda til TV2 Beep.


Kilde: TV2 Beep

Annonce