Forside * Nyheder

HTC slutter fred med Apple


 


Det kan godt være, at Samsung og Apple ikke kan finde ud af at være i stue sammen. Men det kan taiwanesiske HTC og Apple til gengæld.


Det tog ganske vist noget tid, men nu er de to firmaer blevet enige om at slutte fred.


Det tog to et halvt år at få bilagt stridighederne. Det er som de fleste nok kan forestille sig, en strid om patenter, der nu er blevet indgået forlig om. Retssagen startede i 2010, hvor Apple lagde sag an mod HTC for at have brudt 20 patenter relateret til iOS. Men nu har firmaerne fundet ud af at lave en ti-års licensaftale.


Det betyder, at HTC nu kan komme videre, siger firmaets CEO, Peter Chou i en pressemeddelelse, som firmaet har udsendt sammen med Apple. ?Vi er tilfredse med at have bilagt striden med Apple, så vi kan fokusere på innovation i stedet for juristeri.?, udtaler topchefen.


I samme pressemeddelelse siger Apples topchef, Tim Cook: ?Vi er glade for at være nået til enighed med HTC. Vi fortsætter med at være laser-skarpt fokuserede på innovation.? Du kan læse den kortfattede pressemeddelelse HER.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.