Forside Nyheder

Sony Xperia V er på vej


 


Nu kommer Sonys næste bud på en smartphone der skal tage kampen op med Apple, Samsung og Nokia.


Næste Sony smartphone kommer til salg i butikkerne i næste uge. Den hedder Xperia V, og Sony håber at dette er mobilen der kan tage kampen op med Samsung, Apple, Nokia og de øvrige.


Det er en Android 4 smartphone, med 4,3″ skærm. 7 timers taletid og op til 400 timers stand-by. 13 Mpixel HD-kamera, en Qualcomm dualcore 1,5 GHz CPU. 120g vægt og 129x65x10,7 mm i størrelse.


 


4G til folket


Sony Xperia V har iøvrigt også 4G LTE support. Og til forskel fra f.eks. Apple, understøtter de alle danske 4G LTE udbydere.


Alt dette virker ganske trivielt, men der hvor Xperia V forsøger at trække fra konkurrenterne er på holdbarheden. Ridsefast skærm og en vand- og støvafvisende smartphone.


Så Sony har inviteret os en tur til det høje nord i Lapland. I den nordsvenske vinter, frost, sne, og med snescooter-ture til fjerntliggende hytter præsenteres vi for Xperia V, og dens forcer som smartphone. Vi må jo ofre os for sagen!


Når vi vender hjem igen, er vi forhåbentlig blevet meget klogere på, hvad der er for en smartphone, som Sony gerne vil byde ind med på markedet denne gang.


Imellemtiden kan I læse mere om Sony Xperia V her.


Prisen er omkring 4.300 kroner (uden abonnement).


 



Recordere.dk er draget til Kiruna i Lapland, for at opleve Sony Xperia V og den nordsvenske natur.

Annonce