Forside Nyheder

Spil Hitman og andre spil gratis online


Er du klar til reklamebetalte spil?


 


Spil Hitman og andre spil gratis online


Danske Aller Media lancerer i dag en online tjeneste, hvor du kan spille spil imod at se reklamer i spillene.


Aller Media er nok mest kendt for Se og Hør og Billedbladet og deres mange andre ugeblade og månedsmagasiner, men nu gør de deres indtog på online spilmarkedet.


I samarbejde med CORE ONLINE lancerer de spilleuniverset ALLERGAMING. Konceptet er simpelt, som bruger får man spilletid til titler som Hitman, Lara Croft og Mini Ninjas, og så kan man ?købe? ekstra tid ved at se reklamer.


Du kan prøve spillene her.


 


1 minuts reklame giver 20 minutters spil


Konceptet er prøvet i udlandet, hvor det er en kæmpe succes, og Jan Krogh Henningsen fra Aller Media er ikke i tvivl.


?Vi tror på at folk godt kan bruge et frikvarter, hvor de kan spille topunderholdene spil og ikke bare bygge bondegårde og samle points. Med Allergaming.dk vil vi teste om det danske marked er parat til at spille store titler mod at se lidt reklamer? udtaler Jan Krog Henningsen til Recordere.dk


Allergaming.dk er åbent nu, og Aller Media vil i udgangen af første kvartal af 2013 vurdere om de skal udvidede deres spilleunivers.


Læs iøvrigt vores anmeldelse af Hitman Absolution her.

Annonce