Forside Nyheder

Xbox Surface på vej?


Det er ikke altid lige populært at bringe løse rygter til torvs her på Recordere. Men den her synes vi alligevel, at I skulle have lov at høre.


Ifølge Engadget-bloggeren Ross Rubin går der rygter i den amerikanske gadget-verden om at Microsoft barsler med en 7-tommers gaming tablet med navnet Xbox Surface. Det skulle ifølge Rubin være en kraftkarl af en tablet, hvilket der må være noget om, hvis den skal leve op til den power, der sidder i en almindelig, ny Xbox 360.


Han beskriver det i en meget interessant klumme om, hvordan det kunne vende hele Xbox-landskabet på hovedet, og bringe Microsoft ind i en kamp, hvor f.eks. Sony allerede har brændt nallerne med flere devices, senest PS Vita.


Det ville også betyde en del i forholdet mellem Microsoft og deres partnere, hvis de skulle tage skridtet. Steve Ballmer har jo lovet, at der kommer meget mere hardware fra Microsoft, så måske er der noget om snakken. Ross Rubin er sædvanligvis ret velorienteret, fordi han arbejder for et firma, der analyserer techmarkedet.


Du kan læse klummen her.

Annonce