Forside Indhold og distribution Film

YouBio får også C More filmkanaler


 


Inkluderet i prisen på de 99 kr/måned er også de seks C More filmkanaler.


Egentlig er dette slet ikke ikke en “nyhed”, det har været nævnt ved forskellige lejligheder, selv i overskrifter i forbindelse med første pressemøde om YouBio. Men detaljerne gled lidt i baggrunden igen, og nu lader der til at være tvivl om hvad YouBio-abonnementet egentlig indeholder.


Indholdet til YouBio leveres af C More og inkluderet i et YouBio-abonnement er de seks filmkanaler fra C More. Det er tv-kanalerne C First, C Hits, C Action, C Emotion, C Kids og C Series.


For 99 kroner/måned får du altså både en streaming-tjeneste, med abonnement på film- og tv-serier, samt seks TV-kanaler der viser samme indhold som almindelig “flow-tv”.


 



YouBio vil også tilbyde almindelig filmleje. Filmene er eksempler hentet fra yousee.tv


 


Både VOD og SVOD


Som det allerede kendes fra Netflix, så er indeholdet på streaming-tjenesterne typisk ældre indhold, der først tilbydes via streaming når de har tjent sig ind i biografen, på vod, dvd og tv. Læs mere om det i: Vinduerne kan vinde streaming-krigen.


YouBio byder derfor på en kombination af filmleje fra sofaen (VOD = Video On Demand) og abonnements-betalt streaming (SVOD = Subscription VOD).


Så når du lukker op for YouBio vil det være et underholdningscenter med:



  1. Filmleje (nyere film)
  2. Filmabonnement (“ældre” film og tv-serier)
  3. Filmkanaler

Hvilket indhold der tilbydes på henholdsvis VOD og SVOD må vi afvente at se.

Annonce