Forside * Nyheder

YouSee – You phone


YouSee lægges sammen med Onfone, for at skabe et nyt selskab der kan udfordre både TV- og mobilmarkedet.


TDC-selskabet YouSee vil også have en bid af mobilmarkedet nu. Det sker ved en sammenlægning med Onfone.


?På tv-markedet handler det altid om at kunne tilbyde det mest attraktive indhold, og her står YouSee stærkt. Men i takt med, at tv-forbruget spreder sig fra hjemmets store fladskærm til andre og mere mobile enheder, vil forbrugerne i stigende grad også efterspørge individuelle og overskuelige mobile tv-løsninger. Det er det, vi skal lære af Onfone,? siger adm. direktør Niels Breining, YouSee.


Sammenlægningen af de to virksomheder sker formelt til nytår, men begge vil fortsætte som selvstændige forretningsnavne.


Stifter og adm. direktør Morten Strunge fortsætter som leder af Onfone, og han indtræder samtidig i ledelsen hos YouSee. Han siger, at sammenlægningen vil være til fordel for både nuværende og kommende Onfone-kunder.


?Vi fortsætter med at tilbyde de enkle og gennemskuelige produkter, som vi revolutionerede mobilmarkedet med for to år siden. Men når vi nu går sammen med YouSee, får vi adgang til en fantastisk kompetence inden for tv, film og musik, og det skal vi udnytte til at skabe en ny revolution. Vi skal gøre det nemt, enkelt og trygt at abonnere på indhold på mobilen,? siger Morten Strunge.


Sammenlægningen af de to virksomheder sker som nævnt fra nytår, men allerede i næste uge flytter Onfone fra sin nuværende adresse på Østerbro i København til YouSees hovedkontor på Teglholmen i København.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.