Forside Nyheder

Hvad afslører Spotify torsdag?


Onsdag sendte Spotify invitationer ud til pressen til et pressemøde, der kommer til at foregå i New York kl. 12 lokal tid ? altså kl. 18 i Danmark. Detaljerne er yderst sparsomme, men overskriften lyder: ?Oplev fremtiden med Spotify?.


Tilbage i september forlød det, at Spotify var på vej med en version, der kunne køre i en browser, så man end ikke behøver installere en klient. Denne funktion gik i beta for et par uger siden.


Siden har der været udsædvanligt stille om, hvad det kan være, at Spotify har at fortælle, så der er ikke andet for end at læse med her på siderne i morgen. Men mon ikke, det handler om browser-baseret musik?


Det var sidste år på denne tid, at Spotify afslørede deres app-platform, som de har haft ganske fornuftig succes med. Så der er grund til at forvente noget, der ikke bare er en bagatel. For nylig har Spotify fået et ordentligt indskud af kapital fra en række investorer, blandt andet fra Coca-Cola. Det kan være, Spotify i morgen også afslører, hvad de vil bruge pengene til.

Annonce