Forside CES CES 2013

Rygte: Sony iPhone 5 konkurrent klar til CES


Dette skulle være et spionfoto af den næste Sony topmodel smartphone. Foto: Android Schweiz.


 


Sony rygtes på vej med en top-of-the-line model smartphone, der skal tage kampen op med Samsung Galaxy S III, Galaxy S IV og iPhone 5.


Sony har traditionelt brugt CES-udstillingen i Las Vegas til at annoncere nye smartphones, og næste CES 2013 bliver ingen undtagelse. Men hvad vil de vise frem denne gang?


Et rygte går på at de endelig skulle være klar med en top-of-the-line smartphone, en der skal tage kampen op med Samsung Galaxy S III, Galaxy S IV og iPhone 5. Det fortæller GSMAreana, med en kinesisk kilde.


Modellen, der lige nu går under kodenavnet Yuga (C660X) men det forlyder at den navngives Xperia Z. Den skulle være udstyret med et 5″ OLED display med 1080P-opløsning, Samsung Exynos 5 Quad chipset, 3GB RAM, 128GB flash, 3000 mAh batteri og et 16 Mpixel kamera.


 



Et andet spionfoto af den næste Sony smartphone. Foto: Android Schweiz.


 


Afløseren for Samsung Galaxy S III, Samsung Galaxy S IV, skulle også komme med Samsung Exynos 5 Quad chipset. Så hvis rygterne om denne topklasse Sony smartphone holder vand, så går Sony direkte efter en smartphone der kan stå mål med de bedste.


Ligesom Sony Xperia V, skulle den nye også være vand- og støvafvisende. Så den kan bruges ude i det danske vejr, uden man skal frygte et regnvejr.


Recordere.dk er på plads på CES til januar, så vi er klar på messegulvet når Sony viser nyhederne frem.

Annonce