Forside Nyheder

Samsung-Apple-dommer vil have verdensfred


Det ville være godt for forbrugerne, hvis Samsung og Apple kunne slutte ?verdensfred?. Det meldte dommeren i den amerikanske arm af den internationale patentkrig ud i torsdags.


De to tech-giganter stødte endnu engang sammen i dommer Lucy Kohs (bill.) retssal i San José, og selv om hendes udtalelse frembragte smil og grin i retssagen, blev hun straks mere alvorlig:


?Jeg laver ikke sjov. Det ville være godt for både forbrugerne og industrien?, sagde Koh ifølge Engadget, der havde en mand til stede i retssalen.


Selvom dommer Koh prøvede at skabe en god stemning, blev tonen mellem de firmaers advokater skarpere. Apples advokat kaldte den milliard-erstatning, som Samsung blev tilkendt og nu kører en appelsag på, for ?Blot et rap over fingrene?. Han mente, at der skulle hårdere straffe til for at danne en god præcedens.


Samsungs advokat sagde modsvarende, at firmaet var ?villige til at snakke?, men at det var svært, når Apple hellere ville konkurrere i retssalene i stedet for ude på forbrugerelektronik-markedet.

Annonce