Forside Baggrund

YouBio på YouSee-boksen


Det er muligt at få YouBio-indholdet leveret via YouSee-boksen også. Vi giver opskriften her.


Kigges på informationen om YouBio hos YouSee hjælpen på nettet, så glimrer den gamle YouSee-boks med sit fravær. Man kan se YouBio via den nye YouBio-boks og via Apple-enheder, og snart også Samsung og LG Smart TV samt Android-enheder.


Men YouSee-boksen er ikke nævnt, og dog. For længere inde i spørgsmål og svar om YouBio står faktisk: “I øjeblikket kan du bruge YouBio på din pc eller Mac, samt iPad og iPhone. Du kan også vælge at bruge en YouBio Boks eller YouSee Boks.”


 


Ikke fuldt YouBio


Når YouSee-boksen på den måde er gemt lidt væk, skyldes det at den ikke kan bruges til at give den fulde YouBio-oplevelse. Men det er muligt at få selve indholdet fra YouBio ind i den boks. Vi har fået YouSee til at uddybe.


“YouSee Plus kunder har allerede adgang til en hel del af YouBio abonnements-indholdet på deres YouSee Boks. De kan derudover nu også bruge deres YouSee Login til at tilgå det samme indhold via vores youbio.dk og vores apps”, forklarer On Demand Chef hos YouSee, Jakob Sørensen til recordere.dk


Men abonneres på C More filmkanaler, vil der være adgang til hele indholdet fra C More. Det som YouBio bygger på.


“Hvis man ønsker også at have adgang til C More indholdet på YouSee Boksen (det resterende YouBio abonnementsindhod), så kan man købe et C More produkt, hvilket giver adgang til C More kanaler og deres indhold On Demand via kabel-tv (pt. via TV Arkiv, men vi laver senere en flytning så alt indholdet bliver samlet). Det giver også kunden mulighed for at bruge deres YouSee Login til at tilgå det fulde abonnements-udbud via youbio.dk og apps”. uddyber Jakob Sørensen.


Normalprisen for C More Film er 179, men Plus-kunderne kan købe et særligt C More produkt (?YouBio Plus?), som koster 99,- kr. som giver samme rettigheder.


 


Kvalitet som på Cinema i dag


Kvaliteten vil være den samme som i YouSee Cinema i dag.


Alt indhold til YouSee-boksen leveres via kabel-tv signalet og kvaliteten er uafhængig af hvilken bredbåndshastighed man har.


YouSee-boksen kommer ikke til at understøtte web-streaming, som er den både den nye YouBio-boks får sine signaler.


 


Bestilles via telefonen


Man kan ikke bestille denne tillægstjeneste til YouSee-boksen inde på Youbio.dk, da det som sådan ikke er en del af YouBio-universet. På Youbio.dk kan man kun oprette de ?rene online-abonnementer?.


For at få adgang til C More på kabel-tv, og dermed få indholdet svarende til YouBio ind i YouSee-boksen, skal man købe det via sin kabel-tv regning.


Det gøres ved at ringe til YouSee kundeservice, tlf. 70 70 40 40 hverdage kl. 8-18:30, eller ved at tage fat i en af deres forhandlere.

Annonce