Forside * Nyheder

Backup med ubegrænset plads hos YouSee


YouSee tilbyder nu bredbåndskunderne backup i “skyen” for en computer, uden begrænsning på pladsforbruget.


Er der vigtige data på en af husets computere, så kan den nu kobles til en automatisk og ubegrænset backup igennem et abonnement hos YouSee.


Produktet udbydes i samarbejde med F-Secure, som også står bag YouSee?s sikkerhedspakke. Det koster 29 kr/måned for en løbende backup i ?skyen?, dvs. via internettet. Der er ingen begrænsninger på mængden af data, og man kan få adgang til alle sine data, når som helst man er på nettet.


YouSee Backup fungerer ved, at man downloader og installerer et program til computeren (Mac eller PC). Derefter sker sikkerhedskopieringen automatisk, hver gang computeren er koblet til internettet.


Er uheldet ude, og computeren står af, kan man få adgang til alle sine data via en særlig backup-portal hos YouSee. Den samme portal kan man anvende til at give f.eks. venner eller familie adgang til hele eller dele af indholdet, så man f.eks. kan dele billederne fra den seneste skiferie.


Backup-løsningen tilbydes YouSee bredbåndskunder, og prisen er for løbende backup af af én computer. Ønskes backup af flere computere, kræver det abonnement for hver enkelt.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.