Forside Nyheder

En hårdfør Bluetooth-højttaler


Når det bliver meddelt, at et bæltedyr er storebror til en skildpadde, skal man høre efter. Også selvom der er tale om Bluetooth-højttalere.


CES byder ikke kun på nyheder fra de store selskaber. Man finder også mange pudsige, små nyheder fra firmaer, der er på vej op af forbrugerelektronik-rangstigen.


En af de mere pudsige nyheder er denne Bluetooth-højttaler, der er lavet til udendørs brug. Af grunde, som er selvforklarende, når man ser designet, hedder den The Armadillo ? Bæltedyret. Det er firmaet Outdoor Technology, der har sendt bæltedyret på gaden (hvor de håber, det stakkels dyr ikke bliver til roadkill?)


The Armadillo er en større udgave en lignende Bluetooth-højttaler fra samme firma, der har navnet Turtle Shell. Sidstnævnte er også kommet i en ny version, og begge produkter kommer med Bluetooth 4.0. Turtle Shell kan monteres på en cykel, mens The Armadillo kan lade andre enheder op via sit USB-stik. Og så kan man sætte den sammen serielt med andre Armadilloer, og få flere højttalere til at spille samtidig.


The Armadillo kommer senere på året, mens Turtle Shell netop er kommet i amerikanske butikker i dens version nummer to til 150 dollar. Vi har ikke kunnet finde en dansk distributør, så hvis nogen har lyst til at byde ind??

Annonce