Forside Nyheder

Facebook lancerer VoIP-projekt


Canadierne er heldige i disse dage. De får som de første lov at prøve Facebooks nye Skype-konkurrent.


Facebook Messenger er i forvejen en af de mest foretrukne platforme at kommunikere på for mange mennesker. Nu kan det være, det bliver endnu mere tiltrækkende. Facebook vil nemlig lancere en funktion, hvor du kan indtale en besked på op til et minuts længde, og sende den til folk via Facebook Messenger, ligesom en tekstbesked.


Det er sådan set fint nok, men den teknologi, der ligger under, er virkeligheden mere interessant. Det viser sig nemli, at Facebook måske vil benytte teknologien til at lave et stormangreb på Skype. Hvilket er mærkeligt, eftersom Facebook i forvejen har et samarbejde med Skype. Men det er ikke Skype-teknologi, der ligger bag det nye projekt.

Facebook har nemlig startet en decideret VoIP-tjeneste som en en slags test i Canada. Canadiske Facebook Messenger-brugere kan nu også ringe sammen via Messenger, via noget Open Source-software, som Facebook bruger. Hvis Facebook beslutter sig for at udbrede det til resten af verden, er der endnu mindre grund til at have et tale-abonnement

Annonce