Forside Nyheder

Apple-chef tror ikke på Android-overhaling


 


Ligesom LG (se nyheden om Eye Scrolling HER) kan Apple heller ikke lade være med at drille ærkerivalen Samsung, nu hvor den sydkoreanske elektronikgigant er klar til at lancere deres næste flagskibstelefon.


Det er torsdag nat dansk tid, at verden får lov at se Galaxy S IV, men hvis man spørger Apples marketingchef, Phil Schiller (bill.), er der ikke mget at glæde sig til. Det er trods alt “kun” en Android-telefon, mener han.


I et interview med Wall Street Journal, hvis timing næppe er helt tilfældig, lægger Schiller ikke fingrene imellem, når det gælder hans foragt for Android-platformen: “Android er ofte noget, man bare får med gratis som erstatning for en feature-phone (en almindelig telefon, der ikke er ‘smart’, red.) Oplevelsen er bare ikke lige så god som på en iPhone.”


Schiller siger til avisen, at Apples egen research viser, at fire mennesker skifter fra Android til iPhone for hver enkelte person, der skifter den anden vej. I det hele taget har han ikke meget til overs for rygterne om øget konkurrence fra Samsung, i følge Wall Street Journal.


Schiller siger da også omkring IDCs estimater om at antallet af solgte Android-tablets vil overhale iPad i år, at: “Jeg er overhovedet ikke sikker på at de modeller og estimater viser et korrekt billede af virkeligheden.

Annonce