Forside Nyheder

Avis: Google udvikler også et smartwatch


Dette er ikke Googles smartwatch


 


Google er også på vej ind i spillet om håndleddet, lyder det fra avisen The Financial Times.


Avisen The Financial Times kan nu fortælle, at Google også er på vej med et smart-ur. Det skriver techbloggen The Verge.


Ifølge avisen er der ikke tale om eksperimenterende teknologi, som Google Project Glass der er udviklet af deres “X Lab”. Derimod er det et produkt der er udviklet af Googles Android-afdeling. Det indikerer at det bliver et færdigt produkt, klar til markedet.


Dermed tyder det på at vi får smarte ure fra Apple, Samsung og Google i år, baseret på hhv. iOS og Android. Mon ikke Microsoft også er igang med en Windows-version af et smartwatch?


Computere man tager på (wearable computing), som smartwatches og smartglasses, ventes at blive en naturlig del af vores elektroniske fremtid i og udenfor hjemmet. Noget der både kan supplere smartphones, men også på sigt erstatte dem til flere af de opgaver vi løser med en smartphone i dag.

Annonce