Forside Nyheder

Apple siger undskyld til kineserne


 


Før påske kunne vi berette om, hvordan den kinesiske regerings talerør, avisen People?s Daily havde langet kraftigt ud efter Apples håndtering af klager fra kinesiske forbrugere.


Ifølge Wall Street Journal blev Apple anklaget for at behandle deres kinesiske kunder væsentligt dårligere end f.eks. deres amerikanske.


Det har Apple nu taget til sig, har undskyldt overfor kineserne og indsat nye garantiregler for deres produkter, der flugter bedre med den kinesiske reklamationslovgivning.


Det sker i et åbent brev, som Tim Cook har skrevet til kinesiske Apple-fans, hvori det blandt andet hedder, at ?Apples engagement og passion for Kina er ikke anderledes end de er for andre lande?.


I Kina skal man tilbyde tre slags garantier ved et salg, der betyder at man kan vælge at få refunderet et stykke teknologi, der går i stykker inden for syv dage, få den erstattet indenfor 15 dage eller få den repareret i op til to år, med garanteret erstatning, hvis den er blevet repareret to gange og stadig går i stykker.


Dette har stået i modsætning til Apple internationale garanti, men det er altså det, der nu bliver rettet til ifølge Cooks brev, som du kan læse (oversat fra kinesisk) HER.

Annonce