Forside Nyheder

Disney lukker LucasArts


 


Gamer-miljøet verden over gik nærmest i sorg onsdag. Da blev det nemlig bekræftet, hvad mange havde frygtet længe: LucasArts blev lukket og de fleste medarbejdere fyret.


LucasArts er at de længst overlevende og måske derfor mest legendariske af de amerikanske spil-studier, hvilket ikke gøres mindre følelsesladet af, at det er en del af George Lucas? skaberværk.


Men da Lucas solgte sit imperium til Disney, var det folkene hos LucasArts, der allermest begyndte at ryste i bukserne. Udviklermiljøet hos LucasArts ansås ikke rigtigt som værende kompatibelt med Disney-ånden. Og det har nu fået Disney til at lukke firmaet, der fremover kun vil være et brand.


Disney vil i stedet licensere udviklingen af de Star Wars-spil, som LucasArts har stået for, ud til eksterne spiludviklings-studier.


Det har dog fået mange langtids-gamere til at huske tilbage på spil som ?The Secret of Monkey Island?, ?Maniac Mansion? og dennes efterfølger ?Day of the Tentacle?. Også adventure-titler som ?Labyrinth?, ?Indiana Jones and the Last Crusade?, baseret på filmene af samme navn, vil blive husket af mange. Og helt gamle C64-ejere husker sikkert spilklassikere som ?Ballblazer? og ?Rescue on Fractalus!?.


I de senere år koncentrerede LucasArts sig primært om Star Wars-spil. Men allerede før Disneys beslutning, var udviklingen af Star Wars-spil blevet outsourcet til andre firmaer. Et nyere eksempel er Star Wars: The Old Republic, der blev udviklet af BioWare, og som LucasArts nærmest blot lagde navn til.

Annonce