Forside * Nyheder

Få en Amiga i din Android for en skilling


Var du en af dem, der rodede med Commodore Amiga i dine unge dage? Så er det tid til at blive nostalgisk.


Nørder har hang til nostalgi. Derfor har der i mange år floreret emulatorer af enhver art rundt på nettet, lige fra et hav af Commodore 64-emulatorer over arkade-maskine-emulatorer til emulatorer, der efterligner din barndoms spilkonsoller.


Amiga-emulatorer er ikke nye, heller ikke til Android-platformen. Men den nye Amiga Forever Essentials-emulator fra Cloanto er anderledes.


Med den følger nemlig officielt licenseret Amiga-software, herunder den oprindelige ROM-kode og Workbench 1.3. Du kan også se alle de første grafikdemoer, der imponerede folk dengang, som for eksempel ?Boing?, den rød/hvid-ternede bold, der hopper rundt på skærmen.


Emulatoren koster en dollar i Google Play. Du kan læse mere om den HER og HER.


 


 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.