Forside * Nyheder

Facebook Home er kommet langsomt fra start


Facebook Home bliver ikke ligefrem revet væk fra app-hylderne i Google Play.


Det er nu over ti dage siden, at Facebook Home blev sluppet løs på Android-platformen. Eller rettere, på visse Android-telefoner ? med mindre man er fiks på fingrene og har rootet sin smartphone.


Men det har ikke betydet, at Facebook Home har belastet Facebooks download-servere særlig meget. Faktisk er app?en kun blevet downloadet lidt over 500.000 gange, siden den blev sluppet ud. Det skriver The Register. 500.000 kan lyde som et højt tal for den lille app-producent, men for Facebook med over 1 milliard brugere på verdensplan, er det ikke så meget.


Som The Register lidt spydigt anfører, så vil det tage 76 år, før Facebook Home er ude på 1 milliard Android-telefoner. Og det til trods for, at der aktiveres 1,5 millioner Android-telefoner om dagen p.t.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.