Forside Indhold og distribution Film

Jack Reacher mini-anmeldelse


 


Tom Cruise er klar i thrilleren Jack Reacher som netop er udkommet på Blu-Ray og DVD.


Tom Cruise har produceret og spiller hovedrollen i Jack Reacher, der bygger over Lee Childs romaner om den tidligere militærefterforskers ret så fantastiske evner til at rede trådene ud i de mest kryptiske sager.


I Jack Reacher dræbes fem uskyldige mennesker af en snigskytte. Politiet er hurtigt til stede og finder alt for let frem til morderen, en tidligere militærfinskytte. Alle beviser peger mod ham og politiet er klar til at forsøge at få manden dødsdømt. Morderen beder dog om at få Jack Reacher på sagen, hvilket er lettere sagt end gjort, da Reacher af uransagelige årsager er gået under jorden og kun lader sig finde, hvis han selv ønsker det. 


Det vil mr. Reacher heldigvis gerne, ellers havde vi ingen film, men han dukker op af andre årsager end man umiddelbart tror. Det viser sig nemlig at Reacher tidligere har været i forbindelse med morderen og på ingen måde ønsker at morderen skal risikere at slippe for sin straf.


Det viser sig dog, stik imod Reachers ønske, at noget ikke er som det burde være og at politiet måske ikke har fat i den rette. Reacher skal herefter samarbejde med den kvindelige uprøvede forsvarsadvokat i forsøget på at finde ind til sagens reelle kerne. Det bringer historien ud i diverse tankesspind garneret med udmærkede actionscener. Den formår, sit mindre budget og begrænsede muligheder til trods, alligvel at bibeholde spændingen om, hvem morderen i virkeligheden er og fremfor alt, hvorfor de fem personer i virkeligheden er blevet dræbt.


Historien er fint fortalt og selvom man for det meste er et eller to skridt foran plottet, er det alligevel spændende langt det meste af tiden. Tom Cruise spiller fint og så er det rart at filmen holder sig fra den voldsomt oplagte romance mellem ham og advokaten. Slutningen bliver til gengæld lidt for “amerikansk” for min smag. Jack Reacher er ingen stofilm og budgettet hører da også til blandt de, efter Hollwoodforhold, lavere af slagsen. Men har du en aften ledig ihjel og forventer du ikke oscarmateriale, ja så er Jack Reacher bestemt et kig værd.


Af ekstramateriale bydes på de sædvanlige kommentarspor samt featurettes. Det mest interessante her er interview med Lee Child og Tom Cruise omkring tilblivelsen af filmen.


Jack Reacher er ude nu på Blu-Ray og DVD


 


Du kan se en trailer herunder.


 


 

Annonce