Forside * Nyheder

JBL-dock til nye iPads og iPhone



Galleri: JBL OnBeat Mini


 


JBL OnBeat Mini er med Lightning-stik en bærbar følgesvend til den ny iPad, iPad Mini og iPhone 5.


JBL er klar med deres første bærbare højttalerdock til de nyeste iPads. Den er udstyret med Lightning-stikket, der passer til seneste generation af iPad, iPad Mini, iPhone og iPod Touch.


OnBeat er både til at have med rygsækken eller rejsetasken, samtidig med at den kan benyttes som opladerdock på kontoret, forretningsrejsen eller i soveværelset.


Den klarer op til fem timers afspilning på genopladelige batterier (medfølger), og ved brug sammen med den medfølgende netadapter kan den oplade iPad mini, iPhone 5, iPad 4th generation og de ny iPod-modeller.


Den bærbare højttaler har desuden indbygget USB-stik til strømforsyning af andre bærbare enheder samt en 3,5-mm-lydudgang til afspilning fra iOS-enheder uden Lightning-lydstik.


JBL OnBeat Mini fås i sort og hvid.


 


Pris og tilgængelighed


JBL OnBeat Mini har en vejledende udsalgspris på kr. 1.149,-


Er klar i butikkerne nu.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.